Statens vidunderlige jokes

I dag var jeg til møde på kommunen angående kontanthjælp.. Det var jeg i forvejen ret træt af, da jeg langt hellere vil have mig et job, men da jeg er 18 og ufaglært er det langt fra let at finde sådan et.

Anyhow, jeg kom derind og fik fortalt at efter som jeg var under 25 var jeg underlagt nogle lidt andre regler. Dette betyder at jeg vil blive forsøgt sat i uddannelse. Hertil ytrede jeg at jeg fandt det dybt latterlig at betale 2000kr. for at påbegynde en HF på VUC, efter som jeg står og skal i militæret snarest muligt og derfor ikke vil være i stand til at kunne færdiggøre blot et enkelt fag.

Dette var de ikke helt tilfredse med, da de mente jeg i så fald burde udskyde min værnepligt for at kunne færdiggøre de fag, der ville være færdige allerede til juni, men jeg fortalte dem så at det ville de ikke kunne få mig til.

Så sagde de endelig noget jeg kunne bruge; de kunne tilbyde mig en kontanthjælp. Straks tænke jeg glade tanker og smilet fyldte mit ansigt, men glæden var kortvarig og sluttede brat da de fortalte mig hvor fed en check jeg kunne få tilsendt hver måned… knapt 700kr.

Jeg tænkte først at dette måtte være en fejl, men nej.

Grunden til at jeg kun er i stand til at få så lav en kontanthjælp skyldes angiveligt at ”det er min egen skyld” at jeg er der, da jeg selv valgte at droppe ud af skolen. Javist, det gjorde jeg, i al fald ifølge papirerne, men sagen er den at min daværende uddannelse ikke motiverede mig og jeg derfor fik lave karakterer, even though jeg kunne få topkarakterer med mine kompetencer.

Nu går jeg lidt og tænker over, hvad dette ville have betydet, hvis jeg ikke boede hjemme.. Jeg ville blive sat på gaden, da man ikke kan leve for under 700kr. om måneden, hvis man samtidig skal betale både husleje, el, vand og varme.

Mit respons hertil var at takke nej tak og igen være arbejdssøgende på fuldtid, da jeg mener deres såkaldte hjælp var så absurd latterlig at det lige så vel kunne være ligegyldigt.